Open post

multikant projektudvikler Center for 3D print i Kolding

NEXTTECH er navnet på centeret der skal etableres i Kolding og som skal være et fælles videns- og produktionscenter for 3D print teknologier. NEXTTECH udstyres med avancerede 3D printere og organiseres som en forening hvor medlemmerne  vil være produktionsvirksomheder, uddannelsesinstitutioner, designere mv. som kan udvikle deres organisationer ved hjælp af 3D teknologierne.

multikant er blevet hyret af Business Kolding til at udforme konceptet for centeret og stå for at sikre et stærkt beslutningsgrundlag.

Lørdag d. 4. februar 2017 blev der udsendt en pressemeddelelse om centeret og Børsen valgte at bringe nyheden på forsiden. De blev hurtig efterfulgt af Jyske Vestkysten, DR P4 m.fl.

Centeret placeres centralt i i IBCs bygninger på Tvedvej som del af Campus Kolding, hvor dørene slås op i maj måned 2017.

 

Open post

Det kræver mod og nytænkning at få gang i den cirkulære økonomi.

Genanvendelse og genbrug er temaet for interviewet, der blev bragt i tillægget Det bæredygtige Syddanmark i Jyske Vestkysten, Fyens Stiftstidende, Fredericia Dagblad m.fl. den 7. februar 2017. Nanna Nørholm fra multikant blev i bedt om at tegne et generelt billede af tilstanden for genanvendelse og genbrug i Danmark. Meldingen er at vi er på vej, men der er stadig et godt stykke vej til mål. Så opfordringen om mod og nytænkning blev særlig givet til danske produktionsvirksomheder. Men også til de offentlige aktører, der har en stor aktie i at sætte gang i den cirkulære økonomi.